Ivan Andersen
Denne anmeldelse er skrevet af Torben Sangild og bragt i Politiken 8/3-2008.
Sammenstød
Ivan Andersen: It’s All Downhill from here. Galleri Bo Bjerggaard.
Hvad laver Star Wars-figuren Chewbacca til grillfest med kun én anden deltager? Hvad har Salvador Dalis forvrængede bil med ishockey at gøre? Hvorfor står Jens Vejmand med en hætte over hovedet lænet op ad en lygtepæl ved et busstoppested fuld af arvemasse? Det er den slags spørgsmål, man ikke havde troet, man skulle stille sig selv, før man står over for Ivan Andersens seneste malerier, der skaber sammenstød mellem vidt forskellige motiver og samtidig mellem vidt forskellige stofligheder, hvor skarpt tegnede figurer befinder sig i mangetydige rum med dryppende maling, abstrakte streger og rudimenter af hvad som helst.
Det kunne hurtigt blive det rene, ligegyldige kaos, hvis ikke det var fordi Andersen var så pokkers ferm til at få de forskellige elementer til at tale sammen mod alle odds og skabe en delvis syntese på de lærreder som kan rumme alt. Man fornemmer et nostalgisk indhold, der bl.a. har at gøre med en industrikultur snarere end en informationskultur. På trods af billedtitlen ’Fremtiden, stort set’, er der snarere tale om en fortid, der spænder fra dampmaskinen til containerskibet, med vægten på slutningen af det 20. århundrede. Der er forstæder, motorveje og slidte møbler; det er trist, men samtidig meget mærkeligt. Og så skinner humoren igennem, ikke mindst i titlerne: ’Living In A Box’ hedder det eneste lærred der ikke er firkantet, men snarere formet som en opbrudt julestjerne. ’Symbolsk maleri’ hedder maleri med et tog der kører ind i en tunnel – og så ved vi godt hvilket symbol der henvises til. Men måske er det netop denne henvisning, der ironisk kan afmontere symbolet, så elementerne igen bare kan blive tog og tunnel. Man kan kigge længe på Ivan Andersens billeder, og for hvert svar er der et nyt spørgsmål, mens billederne vokser i fantasien.
Torben Sangild
