Roskilde Festival 2009 på DR2
Denne TV-anmeldelse, skrevet af Torben Sangild, blev bragt i Politiken 14/7-09. Skal citeres med tydelig kildeangivelse af dette.
Roskildøøø
Jeg var ikke på årets Roskilde Festival, men jeg plejer altid at se DRs sammendrag af festlighederne. Selv om det aldrig kan blive det samme og selv om udsendelserne er af svingende kvalitet, bliver man alligevel bragt tilbage til fornemmelsen af festival. Man kan næsten dufte smatten og mærke i kroppen, hvordan det føles at stå til en koncert, lykkelig eller bare meget træt efter få timers søvn på et tyndt liggeunderlag midt i kaos.
DR2’s temaaften fra årets festival var i den bedre ende. Det handlede nemlig også ind imellem om musikken og så især om det at stå på en scene. Man så nemlig mest festivalen fra musikernes synsvinkel og kunne næsten mærke suset ved at stå foran et ekstatisk svedende publikum. I krydsklip blev musikerne bl.a. spurgt om forholdet mellem kontrol og spontanitet. Mens de fleste hyldede spontaniteten, nok også mere end der er belæg for, meldte to navne rent bord og gik imod strømmen: DJ-trioen Den sorte skole, som så ud til at få et folkeligt gennembrud ved en højenergisk koncert, sagde at alt var planlagt og skrevet ned i et regneark. Og Pet Shop Boys hævdede, at det mest spontane, de nogensinde havde gjort ved en koncert var, at sangeren Neil Tennant for mange år siden en gang var kommet til klappe sig på låret i takt til musikken.
En fræk krydsklipning mellem Kristian Leth og Rasmus Nøhr afslørede to meget forskellige tilgange til Roskilde-programmet. Leth hyldede alsidigheden og muligheden for at opleve nye navne og udvide sin horisont ved siden af de gode, sikre navne. En beruset Nøhr synes at Roskilde Festival er snobbet, fordi der er for få bands, hvis sange han kan synge med på. Jeg holder med Leth, og synes at Nøhr skulle overveje Langelandsfestivalen i stedet. Men efterhånden viste det sig da også, at der lå mere bag utilfredsheden. Rasmus Nøhr er nemlig aldrig blevet inviteret til selv at spille på Roskilde. Som han siger: ”Bare fordi jeg er dansker, så er det ikke godt nok. Man skal endelig ikke lefle for det danske folkelige. Og det synes jeg er et mindreværdskompleks, der har fulgt danskerne siden vi tabte flåden til englænderne.”
De mange danske bands såsom Den sorte skole mærker ikke noget til et sådant mindreværdskompleks. De trykker den af og publikum er i ekstase. Det er da også en slags folkelighed.
Torben Sangild
