Åbningsudstillinger i IMO og BKS Garage

From Sangilds Wiki
Jump to: navigation, search

Denne anmeldelse, skrevet af Torben Sangild, blev bragt i Politiken 12/9-09. Skal citeres med tydelig kildeangivelse af dette.


De nye i Carlsberg

I sidste uge åbnede en række gallerier i garagen på den gamle Carlsberggrund. To af dem er nye: Det kunstnerdrevne galleri IMO og kunstakademiets udstillingssted BKS Garage. Jeg besluttede at kigge på deres åbningsudstillinger, der begge slår nogle skæve, men som alligevel viser gode potentialer.

IMO lægger ud med en delvist international profil i udstillingen Pose/Expose, der tematisk kredser om selviscenesættelse og selvudstilling – et aktuelt tema i denne tid. Temaet viser sig tydeligst i New York-kult-kunstneren Colettes fotografiske selvportrætter fra 1970’erne til i dag, lavet i LP-format med glimmer på. De knytter an til hendes performances og identitetsskift og giver mening hvis man kender historien bag, men den præsenteres ikke rigtig på udstillingen. Hun burde få en separatudstilling hvor den komplekse fortælling præsenteres og repræsenteres, for selv om hun har inspireret utallige kunstnere, er hun ikke kendt i en større offentlighed.

På gulvet står en blå IKEA-sofa, hvor man kan sætte sig og forsøge at trænge ind i den YouTube-baserede Ryan Trecartins hæsblæsende, larmende video ’I-Be Area’. Her drøner kunstneren selv og en række andre mere eller mindre grotesk sminkede mennesker rundt i forskellige interiører og råber usammenhængende replikker mens kameraet hopper og danser og der klippes konstant. De amatøragtige og samtidig radikalt eksperimenterende filmiske virkemidler gør den fysisk ubehageligt at se på, og den kommunikation der konstant finder sted, nedbryder enhver form for mening. Videoen overdriver mediernes flimren og menneskenes udtryksbehov i selviscenesættelsens tidsalder, men den pointe siver ind på få minutter, og det er en gåde hvorfor videoen skal vare 100.

Også danske Kristoffer Akselbo knytter an til YouTube-æstetikken i sin korte instruktionsvideo til hvordan man sliber en Nokia-telefon skarp, så den kan bruges som kniv. Det sociale værktøj, som angiveligt binder folk sammen, gøres til et fjendtligt våben. Det er en overraskende og ubehagelig idé, en smule tankevækkende uden dog at være voldsomt præcis.

I forlængelse af computerspil som World of Warcraft og helt uden for kunstverdenen lever en genre kaldet Machinima, hvor man bruger spillenes rum og grafik til at skabe nye fortællinger, der giver begrebet ’spillefilm’ en dobbelt betydning. Martin Falch er verdenskendt blandt dyrkerne af denne genre, og er repræsenteret med en følelsesladet film om venskab, kærlighed, mobning, misundelse, bedrag og jalousi blandt orker. På 6 minutter udspilles et rørende drama, en slags fantasy-soap-tragedie, der gav anmelderen en klump i halsen, selv om alle fortællingens elementer er set før.

På BKS åbner de med tre af akademiets mandlige kunstnerstuderende i en noget rodet udstilling med enkelte lyspunkter, som jeg vil fokusere på. Alexander Tovborg har fundet et interessant billesprog i to af værkerne, ’Kirken’ og ’Fugleskræmslet’. Her opbygges sære, delvist menneskelige væsener af forskellige elementer, der hver for sig er abstrakte. Der er noget gribende over dem i deres knugende indelukkethed. Rasmus Høy Mygind har også fat i noget med sine skulpturer og collager, der gør brug af hverdagslige industrimaterialer som barberblade og plasticplanter, og i flere af værkerne også menneskehår. Især ’Satan is an Alien’ er fascinerende med sin genstridigt strittende persienne som er snøret sammen et par steder, men som flyder ud og kræver sit rum.

Christian Jeppeson laver en række indforståede værker der trækker på kunsthistorien og andres værker, såsom ’Untitled (Endless Painting)’, hvor der (endnu en gang) refereres til Brancusis berømte skulptur af samme navn, men nu stablet i plastickrus, alle ensfarvede undtagen én, der bærer et Ninja Turtle-motiv. Det er svært at se hvad vi skal med Jeppesons kunst-kunst, der ikke synes at være interesseret i at tale eller sige noget om verden. Det er muligt, der ligger et interessant projekt et sted, men det viser sig ikke her.

Torben Sangild

Se også


Til forsiden