24 timer du aldrig glemmer (mordet på makrellen)
Denne TV-anmeldelse, skrevet af Torben Sangild, blev bragt i Politiken 26/12-09. Skal citeres med tydelig kildeangivelse af dette.
Makrelmordet
Nej, jeg kan ikke huske dagen, da Makrellen blev myrdet. Det skyldes måske, at jeg kun var 15 år gammel, men i hvert fald skurrer det lidt imod præmissen for dokumentarserien '24 timer vi aldrig glemmer' på DR2, hvis sidste afsnit handlede om mordet på Bullshits leder, Makrellen. Til gengæld kan serien bruges til ikke kun at generindre centrale begivenheder i den nyere danmarkshistorie, men også at blive klogere på dem.
I den ideale dogmeversion af programmet følger man kun den ene dag, minut for minut, og alt arkivmaterialet er fra selve dagen. Det kunne fint lade sig gøre med den fremragende udsendelse om 18. maj 1993, hvor begivenhederne blev filmet, mens de skete. Det er noget sværere med et snigmord, hvor der selvsagt ikke er nogen optagelser fra dagen af hverken begivenheden eller hovedpersonen. Samtidig handler mordet på Makrellen om noget langt større, som peger både bagud og fremad: Nemlig om rockerkrigene, og om hvordan Hells Angels erobrede magten ved at slå centrale modstandere ihjel og skræmme resten. Derfor bliver der brugt en hel del baggrundsmateriale, som sætter rammen for selve drabet.
Som altid sidder der en række nøglepersoner i studiet og genfortæller begivenheden som de oplevede den: Frem for alt Makrellens kone, men også en kriminalbetjent, lederen af ungdomsklubben, Makrellens fodboldtræner (som man måske godt kunne have undværet) og endelig DR-journalisten Barbara Gram. Sidstnævnte er med fordi hun og Jørgen Thorgaard lavede et live-interview med Makrellen et halvt år før, i hvilket han verbalt optrappede konflikten med HA, under påvirkning af at to af hans egne mænd netop var blevet myrdet. Interviewet ses som en medvirkende faktor til at Jønke en morgen venter i en bil uden for Makrellens hus med henblik på at skyde så mange huller i ham, at han er sikker på at han er død. Makrellens kone fortæller om de onde øjne bag masken, og vi erindres om, at den nutidige mediedarling, Jønke, blev dømt for et uhørt brutalt og koldblodigt snigmord. Men i første ombæring ser vi blot et gammelt billede af hans øjne. Navnet falder først senere. Han er blot den maskerede drabsmand.
Det er dramatisk, men lødig historieskrivning med levende kilder, og det er rigtig godt tv.
Torben Sangild
