A.R. Penck

From Sangilds Wiki
Jump to: navigation, search

Dette er en anmeldelse skrevet af Torben Sangild, bragt i Politiken 9/2-2008.


A.R. Penck

Malerier 1963-1977, Galleri Bo Bjerggaard, Flæsketorvet 85A, Kbh. V. Til 15. marts.

Tyske A.R. Penck brød igennem i 1980’erne med sine groft malede billeder af tændstikmænd, kors, prikker og abstrakte kruseduller. Han blev en del af den bølge, der så tilbage til den tyske ekspressionismes grove, naive penselstrøg i begyndelsen af 1900-tallet, men som kombinerede det ekspressive med en mere reflekteret omgang med tegn fra den billedkultur der var eksploderet i mellemtiden.

Den aktuelle retrospektive udstilling viser den alsidighed, der prægede Pencks værker gennem årene – fra det sentimentale gravmæle for hans bedstefar over den mere glatte kæmpedråbe i ’Syntetisk billede’ til de sene stiliserede malerier fulde af simple menneskefigurer og symbolske tegn, der minder om primitiv kunst. Bedst er Penck når han vægter tegnene og nærmer sig det reflekterende. Her fornemmer man ind imellem noget langtidsholdbart. Hans succes er uomtvistelig, og malerierne koster op til 4 millioner stykket, men der er nu noget bedaget over dem; det er som om de stiller sig tilfreds med for lidt, med bare at være malerier.

Links