Alexander Laner

From Sangilds Wiki
Jump to: navigation, search

Denne anmeldelse, skrevet af Torben Sangild, blev bragt i Politiken 5/4-2008

Absurde apparater i musikalsk cirkus

Alexander Laner: Mit Leichtem Gepäck. Galleri Tom Christoffersen.

Det første man ser, er en væltet cykel. En blå, italiensk racercykel af den gamle skole, der ved nærmere eftersyn er ombygget til en grammofon. Trækker man i gearstangen, begynder baghjulet at snurre med præcis 45 omdrejninger i minuttet, og en pickup går ned på en singleplade, der nu spiller højdepunkter fra operaen ”La Traviata”.

Næste stop er et sindrigt, 2 meter højt monstrum af en vinbeholder med karafler, åbne kølelegemer og renvaskede vinglas, så gallerigæsten kan smage den udmærkede, nedkølede hvidvin, mens hun tager det mærkelige flygel midt i lokalet i øjensyn.

Flygelet er lavet af rå spånplader og strengene af ståltråd, men sætter man sit glas fra sig og spiller, er det ikke uden toner. Det lyder ikke smukt i traditionel forstand, men nærmest metallisk, som en blanding af et ustemt cembalo og John Cages præparerede klaver med skruer og træstykker på strengene.

Når man således har dyrket finkulturen og den gode smag, og hvidvinen begynder at blive lunken, mens beruselsen sætter ind, så kan man passende slutte af i ’Las Vegas’-rotunden med en vulgær og aggressiv karrusel af blinkende lygter, hvis snore giver en shufflerytme når de pisker mod væggen. Er det ikke nok ramasjang, skal man bare trykke på knappen, så der også kommer røg ud af den.

Alexander Laners Storm P-agtige konstruktioner er herlige, sjove og imponerende lavet. En stor del af pointen ligger i den absurde komik ved maskiner, der er alt for omstændelige i forhold til, hvad de udfører, og som derfor bryder med den effektivitet og praktiske fornuft, vi ellers forbinder med maskiner og apparater. Men frem for alt er det sjældent så underholdende at gå på galleri som hos Tom Christoffersen lige nu.

Se også


Til forsiden