View source for Electronica - lyd som gestus

'''Torben Sangild''' 

'''Electronica - Lyd som gestus''' er mit nuværende forskningsprojekt, delvist finansieret af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK). 

Nedenstående projektbeskrivelser er skrevet før projektet gik i gang, og det endelige resultat vil sandsynligvis afvige en del fra dette. Således vil der sikkert ende med at være nogle lidt andre (og måske flere) kapitler i bogen. Ligeledes kan der tænkes at blive analyseret andre enkeltnumre end dem som her står anført. Jeg vil redigere denne beskrivelse jævnligt når der viser sig markante ændringer. 

=Kort projektbeskrivelse= 
Den væsentligste musikalske fornyelse de seneste 10 år er sket inden for genren ''electronica'' – elektronisk lyttemusik. For at forstå hvad der sker i denne musik, hvordan dens musikalsk betydning dannes kropsligt (men uden en spillende krop), vil jeg videreudvikle et begreb om musikalsk ''gestus''. En musikalsk gestus handler for det første om hvilken metaforisk materialitet lydobjektet har (fx tung-let, koncentreret-diffus, massiv-porøs) for det andet hvordan musikken bevæger sig (fx fritløbende, snublende, skævt eller i balance, resolut eller tøvende, stigende eller faldende i intensitet etc.) og for det tredje hvilken atmosfære der udtrykkes i musikken (fx storladen, klaustrofobisk, truende, imødekommende). Fordelen ved at tale om en sådan gestus er at man hermed kan beskrive hvad musikken gør og hvordan dette er kropsligt-sanseligt funderet i lytteprocessen. 

Ud over denne gestus får musikken betydning gennem sociologiske, institutionelle, intertekstuelle (fx musikalske citater) faktorer, og evt. gennem andre medier (fx musikvideo) og gennem tekst (talt, sunget eller skrevet). Jeg vil næranalysere enkelte numre inden for forskellige typer electronica: fx drum’n’bass, ambient, glitch, minimalisme og kigge på de typiske gestus inden for hvert fænomen. Jeg vil reflektere over de æstetiske problemstillinger der knytter sig til de forskellige aspekter og endelig forsøge at udkaste en samlet karakteristik af electronica som genre. 

=Lang projektbeskrivelse= 
''Electronica'' er navnet på de sidste 10 års ikke-dansebaserede elektroniske musik. Betegnelsen dækker over et væld af undergenrer, som har det til fælles at de udforsker den elektroniske musiks æstetiske muligheder hinsides det hedengangne skel mellem fin- og massekultur. Her trækkes lige dele på de elektroniske eksperimenter i avantgardemusikken siden 1948, på den elektronisk baserede popmusik og på andre genrer som minimalistisk kompositionsmusik, industrial, techno, rockmusik og lydkunst. 

Dette er uden tvivl den vigtigste musikalske tendens i de senere år, og alene derfor påberåber den sig opmærksomhed. Desuden er den i tæt dialog med vigtige, bredere kulturelle og teknologiske tendenser i samtiden, som den også er et æstetisk og sociologisk udtryk for. Men selv om den (især ældre) elektroniske musiks historie er blevet skrevet flere gange med vægten på begyndelser og kanoniseringer, er det bemærkelsesværdigt at der mangler et systematisk studie af electronica - analytisk og æstetisk. 

Jeg vil derfor i mit forskningsprojekt zoome ind på electronica-musikken med det formål at analysere dens specifikke udtryk og desuden udkaste en tidssvarende model for musikalsk betydningsdannelse i elektronisk musik. Dette kræver en kongenial analytisk tilgang. Her vil udgangspunktet på det formale niveau være lydmorfologisk, idet elektronisk musik ofte ikke har melodi-harmoni-rytme og instrumental teknik som primære, distinkte betydningsdannende parametre, men i højere grad formede klanglige begivenheder i tid og rum. Desuden vil jeg formulere nogle nye og afgørende måder at begribe og analysere den gestisk-sanselige betydningsdannelse på. De vil blive anvendt i de mange konkrete analyser af musikken, der er centreret omkring nogle af de vigtigste fænomener inden for genren. 

Forskningsprojektet vil i sidste ende munde ud i en bog som skal udgives på [http://www.multivers.dk/multivers/forside/ Forlaget Multivers]. Bogens nærmere udformning er beskrevet nedenfor. Dele af bogens stof vil løbende blive publiceret i artikelform i internationale tidsskrifter. Projektet vil indgå i lyd- og radioforskningsgruppen ved [http://kunstogkulturvidenskab.ku.dk/ Institut for Kunst- og Kulturvidenskab], og vil desuden indgå i et samarbejde med det tværinstitutionelle [http://diginet.org/ Diginet Øresund] om at anvende nedenstående metode til at beskrive lydfænomener og deres virkning. Jeg arrangerer seminaret LydRum i samarbejde med Arkitektskolen (efteråret 2006). Jeg deltager i flere tværfaglige forskernetværk om lyd.

==Analytiske betydningsniveauer==
Det er min tese at den musikalske betydningsdannelse kan beskrives med følgende niveauer, der alle er viklet ind i hinanden og påvirker hinanden i praksis, men som det er hensigtsmæssigt at adskille analytisk: A. De formale enkeltelementer og deres sammensætning – formalt/strukturelt niveau B. Eventuelle genkendelige reallyde og deres henvisende betydning – referentielt niveau. C. Den kropsligt-metaforiske betydningsdannelse – gestisk niveau D. Tekst/kontekst – diskursivt niveau 

Niveau A knytter an til detaljeanalytiske betragtninger af klang, lydmorfologi og desuden eventuelle rytmiske, melodiske og harmoniske elementer samt en formal beskrivelse af musikkens forløb og sammensætning. Niveau B er aktivt når der forekommer genkendelige reallyde, som får betydning i kraft af en henvisning til en (ofte fragmenteret) fysisk realitet. Niveau C er det afgørende centrum for betydningsdannelsen, og uddybes nærmere nedenfor. Niveau D angår de diskursive betydningsdannelser, såsom titler, bandnavne/alias, coverdesign, image, medieomtale og institutionelt tilhørsforhold. Vi er her primært i det ekstra-musikalske, som dog ofte påvirker lytningen og ”spiller med” i det samlede udtryk.

==Musikkens kropslige gestus==
Det er ikke saxofonens åndedræt, klaverets fingeranslag og den syngende krops grænser vi hører i den elektroniske musik. Det er lyde, der som regel ikke røber deres ophav og som ofte kan være rent elektronisk genererede. Og alligevel er den elektroniske musik basalt kropslig. Det er altså ikke nogen musikers gestus, men så at sige musikkens egen gestus, som genkendes i den lyttende krop. 

Det gestiske niveau angår musikkens kropsligt-metaforiske betydninger. Dette niveau vil være analysernes centrum, og kræver en nærmere forklaring. Jeg knytter her teoretisk an til gestusteorien hos Wilson Coker (1972) og Richard Middleton (1993), ifølge hvilken musikken får sanselig-kognitiv betydning gennem “gestus”, dvs. kropsligt forankrede kvaliteter der fornemmes af lytteren. 

Det er min tese at disse gestiske betydningsdannelser kan inddeles i tre grundtyper. For det første kvaliteter som knytter an til en bestemt materialitet (fx massiv/porøs, skarp/dump, glat/ru, tung/let, fast/flydende, hård/blød, klar/grumset, diffus/samlet, flosset, kantet, luftig). For det andet kvaliteter som knytter an til en bestemt måde at bevæge sig på (fx brat/gradvis opdukken/forsvinden, letløbende/trægt, pulserende/strømmende, mekanisk, sikkert/snublende, vaklende, tøvende, cyklisk/progressivt, accelererende/bremsende). For det tredje atmosfæriske kvaliteter, der angår en stemning i det musikalske rum (fx storladen, truende, anspændt/afspændt, melankolsk, klaustrofobisk, sakral). 

Disse tre gestiske aspekter knytter an til begrebsmetaforerne hhv. MUSIKKEN ER ET LEGEME, MUSIKKEN ER EN BEVÆGELSE og MUSIKKEN ER EN [[Atmosfære|ATMOSFÆRE]]. Begrebsmetaforerne kan uddrages af den måde der tales beskrivende om musikken på, men vil i denne sammenhæng omvendt være analytiske redskaber til en klar, systematisk-metaforisk beskrivelse af de specifikke musikalske karaktertræk. Det er min erfaring at det især er på det gestiske niveau at de væsentligste stilistiske forskelle mellem forskellige udtryk kan formuleres. 

Ud over at være adækvat som teoretisk og analytisk tilgang til electronica rummer denne model videre perspektiver. Den er afprøvet i forbindelse med min undervisning på universitetet, og har vist sig også at rumme gode pædagogiske potentialer i forhold til beskrivelse og analyse af elektronisk musik. Samtidig har den vigtige perspektiver i forhold til lydkunst, lyddesign og den æstetiske lydforskning generelt, hvor der savnes et vokabular til beskrivelsen af lyd og betydningsdannelse. Ydermere vil den også kunne kaste analytisk lys på underbelyste musikalske aspekter af nyere teksturbaseret partiturmusik, rock og jazz samt naturligvis de mange crossover-fænomener mellem elektronisk musik og andre genrer.

==Beskrivelser af kapitlerne==

===Electronica som nomade===
Electronica lægger sig ikke inden for de etablerede institutioner, men har foreløbig skabt sin eget felt, der ofte er på gæstevisit hos de etablerede. Den udgives på egne pladeselskaber og/eller direkte på internettet. Komponisternes egne lydfiler udveksles gensidigt på tværs af kontinenterne, og danner udgangspunkt for nye kompositioner. Musikken opføres live hvor den kan komme til det: i klubber, i midlertidige lokaler/sites uden for institutionel rækkevidde, men også hos alle mulige etablerede institutioner: rockspillesteder, klassiske koncertsale, gallerier og kunstmuseer, biografer og på udendørs festivaler. Den befinder sig oven i købet godt med at være en sådan institutionel nomade. 

Der er altså tale om en tværinstitutionel genstand, der trækker på andre medier, institutioner og erfaringer. Electronica er hverken fanbaseret kulturindustri eller konservatoriebaseret, akademisk musik. Den lægger sig – ikke midt imellem, men et tredje sted. Electronicaen er et kulturelt fænomen i kernen af den computer- og internet-prægede globale kultur, såvel æstetisk som institutionelt. Og den reflekterer – måske mere end noget andet kunstnerisk fænomen – en nutidig, netværksbaseret og åben opfattelse af lyd, rum, værk, distribution og reception.

===Overvejelser over musik og betydning===
I dette kapitel udfoldes et teoretisk og analytisk begreb om gestus og kropslige metaforer som centrum for musikalsk betydningsdannelse, såvel som en overordnet model for musikalsk betydning der placerer gestus i forhold til de andre betydningsdannende niveauer (jf. forklaring ovenfor). 

Denne analysemodel anvendes i de følgende analytiske kapitler. I disse vil jeg gå ned i nogle af de væsentligste stildannende undergenrer og fænomener og undersøge deres specifikke udtryk gennem repræsentative enkeltanalyser.

===Jungle, Drum´n´bass, Drill’n’bass – når rytmen bliver ornament===
Overgangen mellem techno/house og electronica ses tydeligt i breakbeat-genrerne jungle og drum’n’bass, hvor danserytmens superhurtige lilletrommeslag tenderer mod at ophøre med at være danserytme og blive ornament. Dette accelererer yderligere i den såkaldte drill’n’bass omkring 1997, hvor rytmen nogle gange helt frigøres som eksperimenterende, ornamentisk leg i en opskruet, rastløs bevægelsesgestus. 

Næranalyser: Aphex Twin: ”Bucephalus Bouncing Ball” (1997); µ-Ziq: ”Hornet” (1997); Squarepusher: ”Chin Hippy” (1997).

===Ambient – atmosfærens æstetik===
Ambient electronica er kendetegnet ved at atmosfære-aspektet (der normalt er baggrund) bliver forgrund i musikkens gestus. Klangflader brydes i lydlandskaber uden centrum. Dette er den mest omfattende undergenre, og de konkrete analyser vil blive suppleret med nogle diskussioner af ambientbegrebet i forlængelse af Brian Eno. 

Næranalyser: Aphex Twin: “Track 4” fra Selected Ambient Works, vol. 2 (1994); Biosphere: Substrata (1997); Boards of Canada: ”The Color of the Fire” (1998); Jakob Kirkegaard: “0602 Köln” (2003).

===Sparagmos II - den fragmenterede stemme===
I min ph.d-afhandling [[Objektiv sensibilitet]] har jeg foreslået begrebet ”sparagmatisk musik” om den elektroniske musik som benytter en fragmentering af stemmers tale eller sang. Der var det den elektroakustiske musik som blev analyseret (Schaeffer, Stockhausen, Eimert, Nono og Reich). Jeg vil fortsætte ad dette spor med analyser af lignende virkemidler i electronicaen og reflektere over denne gestus der griber ind i det diskursive niveau. Det er en stammende, fragmenteret gestus der hverken udtrykker tale (logos) eller tavshed, men en ødelagt tale/sang, der ofte knytter an til noget traumatisk eller uudsigeligt. Der vil undervejs blive trukket paralleller og markeret forskelle mellem elektroakustisk musik og electronica med udgangspunkt i det sparagmatiske eksempelmateriale. 

Næranalyser: Curd Duca: ”Touch” (1999); Nobukazu Takemura: “Proverb” (remix); Yoshihiro Hanno: “Lab Suite” (2001)

===En skrøbelig gestus===
Hos bl.a. Oval, Microstoria, So og Txture finder man nogle fællestræk i musikkens gestus. Der er her tale om musik der delvist knytter an til [[glitch]], men som benytter disse lyde til at skabe en varmt harmonisk og samtidig porøs materialitet, der med sine mange ”huller” i lyden og med sin modstand i bevægelsen må betegnes som skrøbelig. Denne varme skrøbelighed nærmer sig noget organisk på et uorganisk grundlag og skaber en interessant dialektik og et æstetisk originalt udtryk. 

Næranalyser: Microstoria: “Mem-Brand” (2000), Oval: “Track 6” fra Ovalprocess (2000); Txture: ”Opus 1” (2004)

===Minimalisme – gentagelsens gitter===
Også electronicaen har sin minimalisme, hvor en enkelt lyd gentages med en gradvis ændring af klangen eller med tilføjelse af flere lyde i en superenkel mosaik. Fælles for electronica-minimalismen er en gitteragtig opbygning og en mekanisk bevægelsesgestus i kraft af den minutiøse gentagelse og ofte matematiske periodisering. 

Næranalyser: Ryoji Ikeda: ”Headphonics 0/0” (1996); Pan Sonic: “Murto” (1996)

===Eksemplariske analyser – uden for kategori===
I dette omfattende kapitel udføres næranalyser af kanoniserede og indflydelsesrige navne som går på tværs af de førnævnte kategorier. Der er således tale om eksemplariske analyser uden en kategorial vinkel. Her blandes elementer fra de ovenstående kapitler i forskellige komplekse gestusudtryk. 

Næranalyser: Black Dog: “The Anchor Song” remix (1994); Mouse On Mars: “Portdusk” (1998); Autechre: “Left Blank” (1999); Opiate: “Try A Balloon” (1998); Frank Bretschneider & Taylor Deupree: “Concrete” (2002); Colleen: “I’ll Read You A Story” (2005).

===På vej mod en electronica-æstetik===
Der samles op på analyserne og skitseres stiltræk for electronica som helhed. Electronicaen sættes endvidere ind i en bredere kulturel og æstetisk kontekst, ligesom dens historiske og ideologiske betydning diskuteres – herunder genrens særtræk i forhold til techno-, rock- og avantgardemusik. 


---- 
[[Aktuel forskning|Oversigt over aktuel forskning og relaterede aktiviteter]] 

[[Om Torben Sangild|Torben Sangild]] 

[[Sangilds Wiki|Forsiden]] [[Category:Aktiviteter]] [[Category:Musik]][[Category:lyd]]