Helena Tulve

From Sangilds Wiki
Jump to: navigation, search

Denne anmeldelse, skrevet af Torben Sangild, blev bragt i Politiken 15/7-08. Skal citeres med tydelig kildeangivelse af dette.

Tonelinjer

Helena Tulve: Lijnen. NYYD ensemble, Den Schlesiske Strygekvartet, Stockholms Saxofonkvartet. Dir: Olari Elts. ECM New Series 1955 4766389.

Mange af Helena Tulves værker begynder med en enkelt tone, der gentages eller fastholdes i længere tid, mens den i udbrud får selskab af tætliggende dissonante toner eller kvarttoner fra andre instrumenter. Hele værker synes komponeret omkring en sådan tone, uden at det bliver spor kedeligt. Med stor intensitet vrider hun et væld af forskellige lyde ud af instrumenterne, så den samme tone hele tiden er klangligt forskellig og udvikler sig i dialog med de andre.

Et eksempel er åbningsværket, ’à travers’, hvor en fløjte er i centrum mens alle mulige andre instrumenter kommer med indspark til den. Fløjten spilles sjældent pænt og traditionelt, men med stærk tremolo og masser af overflødige luftstrømme, der hvisker gennem tonerne. Pludselig går det op for en, at fløjten er blevet til en klarinet, der har overtaget dens tone og rolle. Efterhånden arbejdes der hen imod et klimaks, hvor alle toner skrider. Med den afsluttende, lange tone i saxofonen klinger værket brutalt ud.

Nøgleordet er koncentration. Der er ingen overflødige passager, ingen store armbevægelser, intet effektjageri, blot denne stædige og intense undersøgelse af instrumenternes klange og af glidende mikrotoner, som i saxofonkvartetten ’Öö’, hvor saxofonernes toner glider, mens klangen overskrider det saxofonagtige. De lyder ind imellem som båthorn og andre gange som fløjter. I værket ’Cendres’ er der ikke nogen gennemgående tone, men derimod kaskader af tonemasser, der eksploderer som et vukanudbrud og langsomt lægger sig, mens man venter på næste udladning.

Tulves musik udfolder en klangpalet og et format, der er en elektronisk tidsalder værdig. Værkerne er uhyre velspillede og ikke mindst velproducerede - man hører hver en klanglig detalje, så selv en gentaget tone klinger af yppig udtrykskraft.

Torben Sangild

Se også

Til forsiden