Hvad nu hvis (Temalørdag)
Denne TV-anmeldelse, skrevet af Torben Sangild, blev bragt i Politiken 17/11-09. Skal citeres med tydelig kildeangivelse af dette.
Hvis og hvis
Det har altid fascineret mig at fantasere om, hvordan verden ville se ud, hvis en eller anden ting var anderledes. Hvad nu hvis jern var et sjældent metal, men guld var helt almindeligt? Vores verden ville se helt anderledes ud, og også historien ville være gået anderledes. Eller hvad nu hvis den unge Adolf Hitler ikke var blevet afvist på kunstakademiet, men var kommet ind og var blevet maler? Man kan blive ved, og konsekvenserne af hver eneste lille tilfældighed er uendelige. Når man systematisk udfolder den slags konrete scenarier, hedder det kontrafaktisk historieskrivning, og DR2s temalørdag var viet til to tv-produktioner i denne genre. Her blandes arkivklip med nyproduceret fiktion.
Først en tysk film om Tredje Verdenskrig. Hvad nu hvis DDR og Østeuropa havde valgt den ‘kinesiske løsning’, slået hårdt ned på demonstranter og skudt dem, der kravlede op på muren i 1989? Og hvis Gorbatjov samtidig var blevet afsat ved et kup og erstattet af en benhård koldkriger? Den ene begivenhed tager den anden, og det hele ender i en atomkrig. Undervejs optræder George Bush den Ældre, Margareth Thatcher, Helmuth Kohl, Erich Honecker og mange andre fra tiden. Vågne danske seere kan også spotte Uffe Ellemann-Jensen til natomøde og Samuel Rachlin til pressemøde. Man bliver hensat til den frygt, man havde dengang, men som næsten er glemt. Og alene det retfærdiggør det store arbejde, det må have været at skabe filmen.
Efter den fik vi så en DR-produktion i samme stil under overskriften “Da Danmark var kommunistisk”. Først oprulles i detaljer hvor tæt Sovjet faktisk var på at komme først til Danmark i 1945, og hvordan Montgomery ikke prioriterede at nå til Danmark før Churchill gav ham et skub i den rigtige retning. Så kommer den kontrafaktiske del, hvor Danmark deles i Øst- og Vest-Danmark, hvor Aksel Larsen trækker i trådene bag staffage-lederen Christmas-Møller, og Sjælland bliver en del af Østeuropa under Sovjetisk kontrol. Indtil 1989, hvor Ole Sohn indsættes som overgangsfigur og færger sejler over storebælt for første gang i årtier som vores svar på murens fald. Det er glimrende lavet, underholdende og tankevækkende. Man plejer at sige, at det er sejrherrerne der skriver historien. Det gælder tydeligvis også den kontrafaktiske.
Torben Sangild
