Difference between revisions of "Links & Blogs: Fiktive personer"

From Sangilds Wiki
Jump to: navigation, search
 
m (1 revision imported)
 
(No difference)

Latest revision as of 13:56, 17 March 2018

Dette er klummen Links & Blogs fra Politiken 11/4 2008, skrevet af Torben Sangild.

En hel landsby, der befolkes af fækaliearbejdere, bundgarnsfiskere og lussingsmækkende baronesser. En mand, der lever i en tidslomme midt i København og taler som en tysk indvandrer fra 1700-tallet. Fiktive personer og samfund trives på internettet som aldrig før, og nogle af dem er både morsomme og poetiske.


Lussinger og lokummer

I Nordvestjylland ligger Nørre Usseldrup omgivet af Klamhuse og Blodhavn, i hvert fald ifølge avisen Landsbytossen, der har eksisteret siden 1887. Her er den primære industri fækalieproduktion, mens den primære sociale omgang er lussingesmæk, og forlystelserne foregår på dyrebordeller med prostituerede kalkuner og hunde. Det er måske ikke noget idealsamfund, men det er jordbundet og lugter landligt. Enhver ansats til noget kulturelt eller intellektuelt bliver betragtet som højeste forræderi, som ægteparret Lupus-Jespersen måtte sande, da man ved en ransagning fandt en operaplade, noget litteratur og en radikal valgplakat i deres kælder. Fhv. skrotsorterer O. K. Judas-Henriksen havde på forhånd sine mistanke: ”De havde respektable slægtninge blandt landarbejderne her på egnen, men selv om de deltog i lussingdans og fækaliekastning, følte man sig på intet tidspunkt tryg i deres selskab.” Det var naturligvis nødvendigt at sætte ild til deres hus og landsforvise dem til storbyen Horsens. Det hårde, men retskafne landsbysamfund er for nylig kommet i bogform med ’En landsbytosses jul’, men findes primært på nettet.


Mære og madammer

Det er ikke hver dag man støder på sprog, som kun tales af én person, men Roy Jensen taler meget konsekvent sin mærkelige blanding af jiddisch meget gammelt dansk. Det kan umiddelbart ligne det rene volapyk, men prøv at læse denne forårshilsen højt:

”Nue ere dehn Thiidt commith wor ahlle Mährer ghaar ie bhlomsthreth Särck, ock blincher phräkth tiel dehn Commiz ie Boutiqen paah Hiörneth. Phriizöhr Oulsen chlipper corth Ghryte paah ahlle unghe Männ, ock puhdzer dein Beathlez-Schoe ghratiisch.”

Man får hurtigt øvelsen, og det er det hele værd. Som det fremgår lever Roy i en lige så utidssvarende verden som beboerne i Nørre Usseldrup, bare i byen. I Roys verden findes to slags kvinder, mære og madammer; folk fra fremmede steder er eksotiske dyr og grydelåg er det foretrukne musikinstrument. Han har efterhånden i mange år beskrevet sit kvarter, som formentlig befinder sig i Københavns indre by, med et fremmed blik, som fortryller og erotiserer det velkendte. Selv om Roy ikke forstår nutidens politiske korrekthed, er han god nok på bunden. Han har eksisteret i mange år, men efter en pause genopstod han i februar med en live-session på nettet, hvor alle kunne stille ham spørgsmål om hvad som helst (fx ”hvad er Belgien?”), hvorefter han svarede beredvilligt på det hele. Nu mangler vi bare, at hele bagkataloget kommer online igen, for der er mange perler imellem. Jeg tøver ikke med at udråbe Roys container til noget af det mest originale litteratur set på dansk i dette årti. Og så er det hylende morsomt!


Sortvredne pattedyr

Roy Jensen har også en profil på netværks-sitet Facebook, for her er der en del fiktive personligheder og pseudonymer blandt de mange profiler. En af de mest prominente er Ejler Nyhavn, som alle i de litterære cirkler på Facebook vil kende til. Ejler bærer solbriller og skriver digte på vers. Derudover elsker han rødvin og god jazz, og jeg har haft en indgående dialog med ham om Coltrane og Charlie Parker. Men den eneste som har mødt Ejler i virkeligheden er forfatteren Peter Adolphsen, og de har sammen bl.a. skrevet versnovellen ’Duerne flyver højt over byen’, som blev bragt her i Politiken ved nytårstid. Ellers har Ejlers ufærdige bøger titler som ’Synkoperede stolpehuller’ og ’Sortvredne pattedyr’.


Se også