Lisa Strömbeck
Denne anmeldelse, skrevet af Torben Sangild, blev bragt i Politiken 8/11-2008. Skal citeres med tydelig kildeangivelse af dette.
Hundekunster
Lisa Strömbeck: For those who work without ever getting a reward. Pixel.
Når man træner en hund, er der som regel en godbid til hunden, en belønning som er hele drivkraften i oplæringen. Det gælder ikke de hundekunster, Lisa Strömbeck viser i sin installation, som udgøres af tre videoprojektioner på hver sin væg, som i deres mangel på bevægelse kan minde om levende, næsten statiske fotografier. Det er den samme dansk-svenske gårdhund, man ser på alle tre, og det, der foregår, virker naturstridigt. I den venstre projektion har hunden et stykke spegepølse på næsen og bevæger sig næsten ikke, trækker kun vejret og dirrer en smule under anstrengelsen. På den midterste sidder hunden foran et fad fuld af lækre pølser af alle slags. I den højre projektion ligger hunden på siden og har fået placeret en pølseskive på hver pote. Efter at have ligget længe sådan og slikket sig om munden med et bedende blik rejser den sig pludselig, går ud af billedet og efterlader de fire skiver på gulvet i en formfuldendt konstellation. Der er tale om overraskende lange forløb, og det som slår én, er den enorme disciplin, lydighed og behovsfornægtelse som hunden er i stand til – langt bedre end mange mennesker sat foran et kagefad. Det er en fin, lille udstilling, der ikke giver sig ud for mere end den er; tilegnet dem, der arbejder uden nogensinde at få en belønning.
Torben Sangild
