Musik i børne-tv
Denne TV-anmeldelse, skrevet af Torben Sangild, blev bragt i Politiken 8/4-2012. Skal citeres med tydelig kildeangivelse af dette.
Babejdadamdamdamdamdej
Musik spiller en stor rolle i børne-tv, men der er stor forskel på, hvor god den er. Nogle er vist af den opfattelse, at små børn bare skal have enkle og naive melodier, men det er noget pjat. Tag nu den klassiske indledningsmelodi til Bamses Billedbog, komponeret og spillet af Aske Bentzon. Det er en af de mest slidstærke og originale kendingsmelodier, DR har produceret overhovedet, og den er blevet brugt i over 25 år, uden at seerne er blevet trætte af den. Det høje niveau gør sig også gældende i de mange indlagte numre, som i de sidste mange år har været Jan Rørdams fortjeneste. Seneste ombæring, Bamses Lillebitte Billedbog, rummer perler som Kyllings rastafarihymne til sine gullegoklinger og øv-sangen.
Ramasjangs egne sange er rigtig gode – det gælder såvel selve Ramasjang-sangen (som man nu desværre kun hører små brudstykker af som skillere i fladen) som musikken til de enkelte programmer. ‘Lille Nørd’ er veldrejet og energisk. ‘Skæg med tal’ og ‘Skæg med bogstaver’ har sin helt egen stil med Mikkel Lomborgs cabaret-rock, der både er medrivende og lidt skæv på den gode måde. Men når der købes serier for de små i udlandet, er det mere ujævnt.
Hvem er ikke blevet sindssyg af at få kendingsmelodierne til ‘Postmand Per’, ‘Byggemand Bob’ og ‘Thomas Tog’ på hjernen? ‘Stor og lille’ har en forfærdelig kendingsmelodi, en swing der ikke swinger, og som synges endnu dårligere på dansk. ‘Gnotterne’ er frygteligt umusikalske, og de mange indlagte numre (af Jørn Kolsrud) er lige så irriterende, som serien i øvrigt. De er både dårligt komponeret og spillet, og de afbryder overflødigt handlingen i de alt for lange afsnit.
‘Barbapapa’ har den irriterende ide (som også hærger i tegnefilm for store børn), at der skal være underlægningsmusik konstant, ellers keder børnene sig nok og begynder at røre på sig. Men når det nu skal være, er Joop Stokkermans musik egentlig ret charmerende i al sin easy listening-70’er-tone. Og så fungerer den ledemotivisk: Der er et tema til enhver stemning (idyl, fare, konflikt, forsoning). ‘Peter Pedal’s kendingsmelodi er irriterende kæk, og den danske oversættelse af teksten er nærmest meningsløs. Den ender med ordene ”Man spørger sig selv: Hvad er det, som Peter Pedal?”. Lidt research afslører, at det er ”like”, altså ”ligesom”, men sådan hører man det bare ikke. Resten af musikken i ‘Peter Pedal’ fungerer fint og er godt gennemarbejdet.
Jeg har en særlig svaghed for kendingen til ‘Redningsbåden Rolf’ – en banjodrevet, men ganske besynderlig sømandssang, hvor man ikke kan forstå ordene. Den er original, burlesk uden at være plat og samtidig raffineret udført. Mere af det.
Torben Sangild
