View source for Selene States & Jacob Tækker

Denne anmeldelse, skrevet af Torben Sangild, blev bragt i Politiken 25/4-09. Skal citeres med tydelig kildeangivelse af dette. 


''Selens States & Jacob Tækker: Interaktiv videokunst. [http://www.co-lab.dk Co-Lab].'' 

Jeg har dræbt kunstneren Jacob Tækker 63 gange i dag. I begyndelsen brød jeg mig ikke om at skyde nogen, men i løbet af få minutter blev jeg mere og mere grebet af lysten til at prøve de mest makabre ting af: At se hvad der skete, hvis jeg skød ham lige i ansigtet eller i skridtet. Eller at skyde videre på ham efter han var død. Jeg jublede begejstret over mine obskøne påfund, og havde det rigtig godt med at være massemorder. 

Det foregik i det lille kældergalleri Co-Lab, som i øjeblikket udstiller et par gode interaktive video- og computerværker. I Jacob Tækkers ’Today I Died’ står man med en virtuel pistol i hånden mens kunstneren på projektionen går sidelæns ind i billedet. Man sigter og skyder, og han falder forskelligt alt efter hvor man rammer. Det er ret livagtigt. Men så kommer han ind igen. Og igen. Mens ligene ligger i en bunke, der vokser sig større og større. Efterhånden fylder ligbunken så meget, at manden må skubbe til ligene for at kunne komme forbi og byde sig til for ens nådesløse kugle. Det bliver ved så længe man gider, og det er foruroligende, hvor sjovt det faktisk er at pløkke løs. Man bliver konfronteret med den lystbetonede side af det at dræbe, som også mange computerspil lukrerer på. Og man kan måske bagefter få en lidt dårlig smag i munden over at have ladet sig rive med, selv om det bare er virtuelt. 

Det andet større værk på udstillingen er en karikeret feminin kontrast til det lige så karikerede maskuline skyderi. Den amerikanske kunstner Selene States ligner umiddelbart en ung udgave af Kirsten Hüttemeier, som hun står i et gammeldags køkken og demonstrerer køkkenredskaber. Hun ser stift og mekanisk frem for sig, kigger aldrig direkte på kameraet. De ting hun gør med køkkenredskaberne er helt absurde: Hun slikker på isterningebakken så den sidder fast på tungen, hamrer skålen ind mod sin mave, river stegegaflen på rivejernet, bruger kartoffelmosjernet som telefon og kartoffelskrælleren til at barbere ben med, sætter læberne mellem stegegaflens tænder og siger pruttelyde – og meget andet. Ikke nok med at hun opfører sig lettere mekanisk, man kan også bestemme, hvad hun skal gøre via et tastatur. Køkkenets og husmoderens ritualer får karakter af noget tomt og maskinelt, og det er samtidig hylende morsomt. 

Torben Sangild

===Se også===
*[http://www.groveloejer.dk/sangild/2009/04/massemord_og_muntert_koekken.html Supplerende bemærkninger og diskussion]


[[Sangilds Wiki|Til forsiden]]

[[Category:Kunst]][[Category:Anmeldelser]]